<< Tilbage
I et foredrag illustreret med masser af historiske billeder, fortæller jernbanehistorikeren John Poulsen om Kystbanen.
Fra dens lidt vanskelige tilblivelse i konkurrence med Nordbanen via Hillerød og om dens sammenhæng med udflugtstrafikken fra København. Om "Grosserer-togene" for datidens landliggende "sommerpendlere" og om banens voksende rolle i den internationale trafik til/fra Sverige. Om Kystbanen som landets første elektrificerede fjerntrafikstrækning, og om vejen til vore dages trængsler for de daglige brugere. Med glimt af skiftende rejsekomfort, togbetjening og stationsomgivelser.