Arrangementer:

 

     Tilmelding trin for trin 

     Afbud meldes på:
     arrangementer@museums-foreningen.dk 

 

Følg os på Facebook


Her får du et kodeord til medlems-login.
Er du medlem af Museumsforeningen skal du følge dette 
link

Du skal kun bruge dette link første gang du vil logge ind. Derefter skal du gå via "For medlemmer" i menulinien.


 

Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn afholder generalforsamling

mandag den 6. maj 2024, kl. 19.00 i Konfirmandstuen, Sdr. Jagtvej 1, Bagbygningen.

Efter generalforsamlingen, kl. 19.30, vil der være foredrag af lektor, dr. Bo Fritzbøger om:

"Rude Skov - fra 1600-tallets overdrev til vore dages multifunktionalitet".

Som de fleste andre danske skove blev Rude Skov indtil 1700-tallets landboreformer brugt til mange forskellige formål. Det gav anledning til mange konflikter, og det prægede i høj grad skovens udseende. I 1800- og 1900-tallet blev dens brug mere entydig. Produktion af træ blev fuldkommen dominerende, og en stigende folkelig interesse for rekreation og friluftsliv måtte indordnes under dette overordnede hensyn. Men fra sidste del af det 20. århundrede blev målet med skovdriften igen mere uklart, og heller ikke vore dages multifunktionelle skovdrift er uden konflikter.

Bo Fritzbøger er lektor i historie ved Saxo Instituttet, Københavns Universitet. Han har udgivet en række bøger bl.a. ”Kulturskoven” (1994), ”Bag hegnet” (2002), ”Det åbne land kulturhistorie” (2004), ”Vandets veje” (2009), og senest ”Sustainable Development of Denmark in the World” (2022). Hans disputats fra 2004 handlede om ejendomsretten til skov fra middelalderen frem til 1800-årene (”A Windfall for the Magnates”).

Alle er velkomne, ingen tilmelding.

Dagsorden fremsendes primo april 2024.

 

------------------------------ooooooooooooooooooo------------------------------------

 

Torsdag den 4. april 2024 holder professor Per Thule Kristensen foredrag i Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn.

Det foregår i Hørsholm Sogns Konfirmandstue, Sdr. Jagtvej 1, 2970 Hørsholm, kl. 19.30.

Alle er velkomne. Ingen tilmelding.

Emnet er:

Barokslottet og sansernes bevægelse.

Med afsæt arkitekten Lauritz de Thurahs (1706-1759) slotprojekter, herunder Hirschholm, undersøger foredraget barokslottets rolle inden for 1700-tallets rangssamfund. Slotsarkitekturen opererede blandt andet med en nøje iscenesat ankomst og tilskyndede den besøgende til bevægelse ved hjælp af afvekslende billeder og oplevelser. Disse var udformet til at involvere betragterens sanseapparat og forestillingsevne, så 1700-tallets samfundsorden ikke kun blev forstået på et intellektuelt niveau, men også blev oplevet på en sanselig måde.

Foredragsholderen Peter Thule Kristensen er arkitekt, dr.phil., ph.d. og professor i arkitektur- og interiørhistorie på Det Kongelige Akademi. Han har som fagredaktør netop færdiggjort monografien Lauritz de Thurah – Barokkens arkitektur og verdensbillede

 

Museets Årbog 2023.

Museets årbog kan afhentes, hvis den ikke allerede er afhentet, på

Hørsholm Lokalarkiv, Sdr. Jagtvej 4, 2970 Hørsholm

Tirsdage kl. 10.00 til 12.00 og

Torsdage kl. 12.00 til 16.00.


 

 

 
 
                                                                           
 
 
Bemærk:Der kan kun anvendes
én email adresse pr. husstand.

 

 


 



 Samhandelsbetingelser KLIK HER
 Museumsforeningen For Hørsholm & Omegn  (CVR nr. :29738041)
 Sdr. Jagtvej 2
 2970 Hørsholm
 Mail: bestyrelsen@museums-foreningen.dk