Hørsholm Lokalarkiv nu med i Danmarkshistoriens største digitale scrap





Foto 1: I midten ses en af de ledende mænd i den lokale modstandsbevægelse, vejassistent A.E. Nielsen omgivet af sine fire sønner: Einar, Aage, Poul og Ole. 1945 
Lysberg Hansen med bazooka. 1945

  
    
    
Hørsholm Lokalarkivs fotos kan nu ses af alle på Arkiv.dk. Her har over 550 danske arkiver skabt en unik kulturskat indeholdende mange tusinde fotos og registreringer af originalpapirer. Og det er nemt, at finde arkivets materiale.                    
    
Man går ind på Arkiv.dk, hvor man vælger avanceret søgning. I feltet Arkiv skrives Museum Nordsjælland, Hørsholm Lokalarkiv. Et klik vil derefter vise alle arkivets registreringer i Arkiv.dk.                     
    
Hvis man kun er interesseret i et bestemt sted eller i en bestemt person indsnævres søgningen i de relevante felter. I anledning af 75 året for besættelsen af Danmark eller 70 året for befrielsen er det oplagt at søge efter fotos af modstandsfolk. Hvis man således skriver modstandsfolk i feltet foroven, får man præsenteret nogle af arkivets fotos af modstandsfolk med de numre, man skal bruge, hvis man kommer på arkivet for at se originalerne.                    
    
Kun en brøkdel af museets fotos er dog tilgængelige ad denne vej-indtil videre; men vi arbejder løbende på at lægge vore mange fotos på Arkiv.dk. Hvad angår arkivalierne får man på Arkiv.dk en kort indholdsbeskrivelse og en arkivbetegnelse, som man skal bruge, når man vil bestille arkivalierne frem på arkivet.                    
    
Hvis man ikke indsnævrer søgningen til Hørsholm Lokalarkiv, men stadig søger på modstandsfolk, får man fotos og arkivalier om modstandsfolk fra alle de over 550 lokalarkiver og springer dermed fra den lokale til den nationale scene.                    
    
Men Arkiv.dk giver stadig kun en smagsprøve på Museum Nordsjælland, Hørsholm Lokalarkivs fotos og arkivalier.                     
    
Vil man have hele menuen skal man aflægge arkivet et besøg på Sdr. Jagtvej 2 i Hørsholm. Eventuelt kan man maile til hjj@museumns.dk eller dot@museumns.dk eller ringe til Dorthe Tuxen på mobil 61 81 57 99 eller til Hans Jørgen Winther Jensen på 61 81 57 98.     
  
    
 
I midten ses en af de ledende mænd i den lokale modstandsbevægelse, vejassistent A.E. Nielsen omgivet af sine fire sønner: Einar, Aage, Poul og Ole. 1945



   E-mail Nyheden


  NYHEDER
» 14. jul. 2015 Gratis adgang til alle Museum Nordsjællands afdelinger
» 02. mar. 2015 Hørsholm Lokalarkiv nu med i Danmarkshistoriens største digitale scrap
Side 1 af 1

Share |