Hørsholm i 1800-tallet - Ny udstilling på Hørsholm Egns Museum

Af ledende museumsinspektør Lisbet Hein

I forlængelse af museets udstilling om Hirschholm Slot er der opbygget en ny sektion, der handler om Hørsholm - eller rettere Hirschholm by, i tiden efter at slottet blev revet ned i 1810.

Byens oprettelse
Da Hirschholm Slot var under opførelse i 1730'erne, var der endnu ikke nogen egentlig by omkring den. Dette syntes kongehuset var en mangel, og i 1737 fik arkitekten Nicolai Eigtved til opgave at udarbejde en plan for den kommende by - Danmarks første civile byplan.

I udstillingen vises byplanen fra 1737, sat sammen med matrikelkort og planer fra 1800-tallet, så man kan se, at Hørsholm på nogle vigtige punkter er vokset op i overensstemmelse med planen. Et af museets vigtigste dokumenter fra 1700-tallet er også udstillet: Det er Hørsholms købstadsbrev fra den 28. november 1739. Man kan sige, at det er det dokument, der formelt grundlagde Hørsholm by.

Byen efter nedrivningen af slottet

Hele tanken bag oprettelsen af Hørsholm by var at skabe en residensby, der skulle "leve af" Hirschholm Slot - her skulle bo embedsmænd, handlende og håndværkere, der kunne betjene slottet. Man kan undre sig over, at den lille by ikke sygnede helt hen, da kongehuset holdt op med at bruge slottet efter 1771 og især, at det ikke skete efter nedrivningen af slottet i 1810. I udstillingen er omtalt nogle af de vigtigste grunde til, at dette ikke skete:

Garnisonen. I 1784 blev Hørsholm gjort til garnisonsby, og en halv eskadron husarer blev installeret i slottets avlsbygninger - der i dag huser Jagt- og skovbrugsmuseet. Omkring en fjerdedel af byens indbyggere var militærfolk, og endnu flere var økonomisk afhængige af garnisonen; de mange folk skulle huses og bespises, og hestene skulle fodres, skos og have udstyret i orden.

Kongevejene. I slutningen af 1700-tallet blev de nye kongeveje anlagt op gennem Nordsjælland, og Hørsholm lå fordelagtigt i forhold til de gode nye transportforbindelser. I Hørsholm gjorde postvognene holdt, der blev skiftet heste, og passagererne kunne hvile ud og få et måltid mad på Postgården (senere Hørsholm Hotel). Bønderne fra oplandet handlede i Hørsholm, og her opstod flere købmandsgårde, gæstgiverier og værksteder af forskellig art.

Embedsfolk. Hørsholm blev et administrativt centrum for Hørsholm Amt, der omfattede sognene Hørsholm, Birkerød, Karlebo og Bloustrød. Her kom amtsstue, dommerembede, distrikslæge og senere apotek.

Klædeindustrien. Omkring 1800 oprettede staten Den militære Klædefabrik i Usserød, nord for Hørsholm. Her arbejdede i perioder omkring 400 mennesker. I selve Hørsholm by opstod også en klædefabrik, på privat basis, samt et uldspinderi. De store virksomheder betød meget for byens erhvervsliv.

I udstillingen er Hørsholm i 1800-tallet illustreret gennem samtidig kunst, bl. a. er nogle af museets perler, som gennem de sidste par år har været gemt bort på magasinet, kommet frem i lyset: Man ser bl. a. "bombilledet" - et lille maleri fra 1820'erne, hvor byens hovedgade (nu gammel Hovedgade) er befolket med folk og fæ, soldater, bønder, en fiskerkone til fods og fine damer til hest.


 Samhandelsbetingelser KLIK HER
 Museumsforeningen For Hørsholm & Omegn  (CVR nr. :29738041)
 Sdr. Jagtvej 2
 2970 Hørsholm
 Mail: bestyrelsen@museums-foreningen.dk