Vallerød og Sophienberg

Museumsforeningens vandretur den 18. april vil føre deltagerne rundt i et område, der gemmer på nogle af egnens vigtigste kulturmiljøer – selv om man måske skal lidt under overfladen for at få øje på dem.

Først vil Poul Væver føre an i den gamle landsby Vallerød, der stadig kan erkendes midt i den moderne villabebyggelse. Poul Væver har et indgående kendskab til Vallerøds gamle gårde og deres ejendomshistorie, og har skrevet om emnet i museets årbøger 1992 og 2007. Vallerød var en af de mange landsbyer, der var grundlaget for Hirschholm Gods og er nævnt første gang i skriftlige kilder 1346. Der var oprindelig omkring 10 gårde, der lå tæt ved gadekæret og med omgivende vange der blev dyrket i fællesskab. I år 1761 ændredes bøndernes status fra livsfæstere til arvefæstere, i år 1798 blev jorden udskiftet og mange gårde udflyttet til deres nye jordarealer. Adskillige gårde har fungeret som landbrug helt til 1960-1970, men før udstykningen blev påbegyndt omkring år 1900 blev Vallerød beskrevet således: ”Vallerød lå omkring sit brede af rør kantede gadekær som en ren og skær bondeby med gårde og huse og stork på Per Jørgens tag. Landliggerne indrettede sig hos bønderne eller hos hjulmand og smed. Der var intet spor af villastil at øjne, men påvirkningen fra Hirschholm slots franske haveanlæg var bevaret i mangen en kunstfærdig klippet buksbumhæk”.

Billede af Gadekæret.

Derefter er museumsinspektør Lisbet Hein guide på turen, der forsætter til Sophienberg Slot. Sophienberg blev opført som kongeligt lystslot i 1740’erne. Det var Christian 6. og dronning Sophie Magdalene, der ønskede sig et udflugtsmål ved Øresund, når de havde residens på Hirschholm Slot. Det smukke lille palæ blev brugt flittigt, først af Sophie Magdalene i hendes tid som enkedronning, herefter af Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee i den såkaldte ”Hirschholm-sommer” 1771.

Igennem 1780-érne tilhørte Sophienberg Slot kongens halvbror, arveprins Frederik, men herefter solgte kongehuset ejendommen til en privatmand. Under kriseårene i begyndelsen af 1800-tallet blev slotsbygningen kraftigt reduceret, og det tidligere kongelige lystslot var herefter ikke andet end en temmelig beskeden hovedbygning til det tilhørende landbrug. I perioder blev jorderne dyrket fra naboejendommen Kokkedal, mens selve hovedbygningen blev lejet ud. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900 tilhørte Sophienberg komponisten Lange-Müller, der skrev nogle af sine kendte melodier her. Lange Müllers efterslægt ejede stedet indtil 1986, hvor man måtte give fortabt over for det tiltagende forfald, der efterhånden havde gjort Sophienberg til et spøgelsesslot. Ejendommen blev solgt til et konsortium, der renoverede bygningen og indrettede den til erhvervsformål.

I realiteten er det i dag et helt nyt Sophienberg Slot, der ligger på højdedraget ud mod Strandvejen, men man skal huske, at slottet var gået helt til grunde, hvis ikke der var blevet grebet ind - og at den nyrenoverede bygning har sin egen charme.

Prospekt for Sophienberg