Jon Jonsen Litle og hans borg i Hørsholm

Af museumsinspektør Lisbet hein

På Esrum Kloster vises indtil 20. april 2008 en udstilling om adelsmanden Jon Jonsen Litle, der i 1307 blev begravet i klostrets kirke. Da udstillingen blev omtalt i sidste nyhedsbrev , lovede vi at vende tilbage til Jon Jonsen Litle og hans tilknytning til Hørsholm.

På en måde ”starter” Hørsholms historie nemlig med Jon Jonsen Litle, idet han er den første kendte ejer af det, der senere blev til Hørsholm (Hirschholm) slot og krongods.

Den ældste bevarede skriftlige kilde, hvor Hørsholm omtales, er et brev, som Jon Jonsen Litle i 1305 skrev til ærkebispen i Lund om bortgivelsen af et præstekald. Vi skal helt til brevets datering – 31. januar 1305 – for at finde Hørsholm nævnt: Her fremgår det, at brevet er udstedt på ”Hyringsholm”, en gammel betegnelse for Hørsholm. Senere kilder bekræfter, at Jon Jonsen Litle blandt sine omfattende besiddelser ejede både gods og en ”borg” på Hørsholmegnen.

Vores viden om Hørsholm i Middelalderen, og om Jon Jonsen Litles tilknytning til stedet, bygger på nogle få skriftlige kilder og enkelte arkæologiske fund, men lad os alligevel se, om vi kan samle nogle af brikkerne til puslespillet:

Navnet Hørsholm

”Hyringsholm” står der i brevet fra 1305, men i de følgende kilder bruges også ”Hyrnixholm”, ”Hørringsholm”, Hyrningsholm”, senere i Middelalderen som regel ”Hørningsholm”. Første del af navnet menes dannet af et mandsnavn efter det oldnordiske ”hyningr”, som betyder horn, med sidebetydningen tårn. Ordet ”holm” bruger vi endnu som et jordstykke, eller område, der ligger hævet over vand, eller over et sumpet område. Det er nærliggende at tolke sammensætningen ”Hørningsholm” som ”en holm i en sø eller mose , forsynet med et tårn” -  altså et forsvarsanlæg. Naturligvis er denne tolkning gætteri langt hen ad vejen, men den passer som beskrivelse af et middelalderligt borg- eller fæstningsanlæg og også med topografien i området omkring Hørsholm Kirke, hvor vi ved, at bygningen lå. Desuden kan man skæve til herregården Tommerup i Skåne, der også hørte til Jon Jonsen Litles ejendomme. I den velbevarede bygning findes endnu tydelige spor af anlægget, som det har været i 1200-årene. Undersøgelser har vist, at Tommerup på Jon Jonsen Litles tid bestod af et tårn samt en ringmur, der omgav en gårdsplads. 

Omkring år 1600 brugte man som regel den korte form ”Hørsholm”, selv om staveformen kunne variere lidt, som ”Hirsholm” eller Hersholm”.  

Efterhånden sker der en glidning hen imod det tyskklingende ”Hirschholm” og samtidig bliver betydningen ”hjort” (Hirsch)  knyttet til stedet – naturligt nok, da hofsproget blev tysk, og da kongehusets jagter ofte blev henlagt til skovene på egnen. Endnu i begyndelsen af 1700-tallet blev de forskellige stednavne dog brugt side om side, hvor betegnelsen for godset ofte er ”Hørsholm” eller ”Hirsholm”, mens det nye slotsanlæg bliver kaldt ”Hirschholm”.

”Hirschholm” bliver den dominerende betegnelse for både slot, gods (senere amt), by og sogn til langt op i 1800-tallet. På den tid betyder den generelle anti-tyske stemning, at man vender tilbage til mere dansk-klingende person- og stednavne mange steder, og i Hørsholm blev navneskiftet proklameret af kammerråd Christensen under begejstring ved en folkefest i Slotshaven i 1861. 

Jon Jonsen Litle

blev født omkring 1230, og hørte på på fædrene side til den skånske Sunesen-slægt, på mødrene side til i Danmarks mest fremtrædende adelsslægt, Hviderne. Som godsejer dukker hans navn op i mange forbindelser, han har ejet jord adskillige steder i Skåne og Nordsjælland; han har købt og solgt samt mageskiftet jord med både adel, krone og kirke. Esrum Kloster har haft hans særlige bevågenhed, både han selv og hans efterslægt har skænket jord til hertil. H. C. Rosted har i bogen ”Fra adelsborg til kongeslot” fremlagt et stort materiale til belysning af Jon Jonsens Litles jordbesiddelser, og Rosted mener, at Jon Jonsen Litle har tilbragt en del af sine senere år i Hørsholm, hvor han døde i 1307.

Klarere er billedet af Jon Jonsen Litles politiske rolle. Han stod ved kongemagtens side gennem hele den turbulente sidste halvdel af 1200-tallet, og er omtalt som den danske adels førstemand. Han var kongens stedfortræder i Skåne, var blandt dommerne i sagen om mordet på Erik Klipping i 1286, og som 70-årig drog han til Rom for at udvirke forlig mellem Erik Menved og Kirken i den langvarige såkaldte ”anden ærkebispestrid” , hvor ærkebisp Jens Grand blev holdt fanget på Søborg. 

Jon Jonsens Litles borg i Hørsholm

I 1391 kom Hørsholm i Kronens eje, og i 1560’erne lod Frederik 2. opføre et slotsanlæg på det område, der i dag er  ”kirkeøen” i Hørsholm. De middelalderlige bygninger på stedet blev fjernet og erstattet af ”Det røde Hus” mod nord,  og ”Det hvide Hus” med de kongelige gemakker mod vest samt diverse sidebygninger. Der eksisterer beskrivelser og et par billeder, der giver et indtryk af Frederik 2.’s Hørsholm – men hvordan de tidligere bygninger så ud, ved man ikke meget om, ligesom det ikke er klart, om de er opført på Jon Jonsen Litles tid.

I 1941/42 foretog Nationalmuseet en omfattende arkæologisk undersøgelse i området omkring Hørsholm Kirke for at se, om man kunne udvide kendskabet til det middelalderlige anlæg. Man måtte naturligvis gå udenom selve kirken, men man udlagde søgegrøfter på lange strækninger omkring den, ligesom man tørlagde søerne  for også at kunne undersøge bunden. Man kunne påvise, at den holm, hvor borgen havde ligget, var nogenlunde dér, hvor vi i dag finder kirken. Holmen var dog en del mindre end den nuværende ”ø”. Den var omgivet af en voldgrav, der havde en bredde af 12 – 13 meter, og som var mere end en meter dybere end den nuværende sø.

Den eneste adgang til borgen var en træbro, muligvis en vindebro, mod øst, ud for den nuværende Sdr. Jagtvej. Desværre kunne man ikke påvise borgens fundament, og derfor ikke fastslå dens præcise størrelse og placering. Man fandt dog mange kampesten og munkesten,  og også enkelte stykker sammenhængende murværk, der med sikkerhed kunne dateres til Middelalderen. Der blev desuden fundet en brønd, og en stor mængde løse metalgenstande, som søm, hestesko og lignende. Desværre var fundene for spredte til, at de med sikkerhed kunne datere anlægget. Rosted mener dog at kunne konkludere, at Jon Jonsen Litle har overtaget, måske arvet, et allerede eksisterende borganlæg. 

Hørsholmegnen på Jon Jonsen Litles tid

Vi skal op til tiden 1346 før skriftlige kilder begynder at tegne et sikkert billede af det område, der udgjorde Hørsholm Gods – og vi skal endnu længere op i tiden, før vi kan få et indtryk af de forhold, befolkningen på godset levede under.

Meget kan man selvfølgelig slutte ud fra den generelle viden, vi har om levevilkårene i det østlige Danmark, og om forholdene på de nordsjællandske krongodser - og i øvrigt supplere med den viden, som vi kan hente fra arkæologiske fund. Men udover middelalderkirkerne i Karlebo, Birkerød og Blovstrød, og så den nævnte undersøgelse af ”kirkeøen” i Hørsholm, har det været småt med arkæologiske fund, der kan dateres til Middelalderen.

Imidlertid er der inden for de sidste par år dukket et par middelalderlige anlæg op i forbindelse med Hørsholm Egns Museums arkæologiske undersøgelser. I 2005 blev Usserød Å ”genslynget” på et område lige øst for Sjælsø. I den forbindelse fandt museet bl.a. resterne af en vandmølle, der kan føres tilbage til 1200årene.  Og i 2007 foretog museet en udgravning ved Johannes Hages Allé ved Niverød, der afslørede en senere nedlagt gård, der har været beboet i Middelalderen. I skrivende stund er fundene fra denne udgravning ved at blive undersøgt nærmere, bl.a. med henblik på en mere præcis datering. Foreløbig ser det ud til, at gården har været i drift mellem 1250 og 1350.