Folehavens gravhøje og hulveje

Af museumsinspektør Ole Lass Jensen

Folehaven er det sted i Hørsholm, hvor de synlige oldtidsminder ligger tættest - først og fremmest i form af gravhøje, som der findes et halvt hundrede stykker af. Tætheden af gravhøje har oprindelig været lige så stor langs kysten nord og syd for Folehaven, men her har de sidste århundreders intensive landbrugsdrift slettet de fleste. Når der er bevaret så mange oldtidsminder i Folehaven skyldes det, at skoven aldrig er opdyrket som landbrugsjord - bortset fra i oldtiden. I middelalderen og senere lå området hen som overdrev, hvor kvæg og får fra de omkringliggende landsbyer græssede. Store dele af Folehaven var fortsat åbent overdrev helt frem til begyndelsen af 1800-tallet. Først senere gjorde tilplantning Folehaven til det sammenhængende skovområde, vi ser i dag.

I jægerstenalderen var Folehaven - ligesom det meste af landet - dækket af en tæt skov, men allerede tidligt i bondestenalderen foretog man små rydninger til kornmarker og husdyr. Folehavens ældste gravhøje, langdysserne, der blev bygget omkring 3500 f. Kr., vidner om stenalderbøndernes tilstedeværelse.

Hen mod slutningen af bondestenalderen, omkring 2000 f. Kr., og videre frem gennem bronzealderen blev Øresundskysten for alvor bebygget. Den oprindelige skov forsvandt næsten helt, og kyststrøget udviklede sig til et åbent græsland, som stenalderens og bronzealderens bønder udnyttede til deres får og kvæg. De fleste af skovens gravhøje stammer sikkert fra denne "ekspansive" periode, først og fremmest fra den ældre bronzealder mellem 1700 og 1100 f. Kr.

Gravhøjene blev gerne lagt på bakketoppene, så de kunne ses viden om. Neden for gravhøjene lå bopladserne spredt. I selve Folehaven er der ikke fundet spor af bopladser, alene af den grund, at der ikke er foretaget arkæologiske udgravninger i skoven. Men lige vest for skoven blev der udgravet rester af en bronzealderboplads, da Hørsholm Kirkegård blev udvidet i 2002. I flere af Folehavekvarterets villahaver er der også fundet spor af datidens bopladser.

Folehaven rummer mange gamle hulveje, som sikkert har rødder tilbage i oldtiden. Hulvejene findes særlig langs nordsiden af den nuværende Folehavevej og langs sydsiden af Rungstedvej, hvor de optræder i ?bundter? med tre-fire parallelle hulveje ved siden af hinanden. Det er et udtryk for, at de gamle veje godt nok havde et bestemt retningsforløb, men at selve sporet blev flyttet, hvis vejen blev alt for opkørt og mudret, eller hvis der opstod andre forhindringer. Omtrent midt i Folehaven måtte det øst-vestgående vejsystem langs Folehavevej passere det vådområde, der i dag er kendt som Frieses Eng. Her samles vejene i et overgangssted med en mere fastlåst placering. Der kendes to overgangssteder ved Frieses Eng. Det ene ligger få meter nord for den nuværende Folehavevej og består af en 80 meter lang og 3-4 meter bred brolægning af håndstore sten kantet af større sten. Det andet overgangssted findes 350 meter længere mod syd og er ligeledes brolagt. Overgangsstederne er i dag jorddækkede og derfor ikke umiddelbart synlige.

Vejsystemet og overgangsstederne ved Folehavevej går midt gennem det strøg i skoven, hvor gravhøjene fra bronzealderen ligger tættest. En tredjedel af skovens bronzealderhøje ligger således mindre end 200 meter fra hulvejene. Sådan et sammenfald af gamle vejspor og koncentrationer af høje, eller ligefrem rækker af bronzealderhøje, kendes mange andre steder i landet og det tyder på, at vejene og højene var samtidige. At den nuværende, asfalterede Folehavevej løber langs med skovens gamle vejspor kan betyde, at også den oprindelig var en del af det gamle vejsystem.


 Samhandelsbetingelser KLIK HER
 Museumsforeningen For Hørsholm & Omegn  (CVR nr. :29738041)
 Sdr. Jagtvej 2
 2970 Hørsholm
 Mail: bestyrelsen@museums-foreningen.dk